Planlæg din sommerferie med familien nu

Pinterest

Ferietid er familietid. Og januar er måneden, hvor mange familier booker den kommende sommers rejse, hvad end den går til et sommerhus i Thy eller til en varm ferieø langt borte. Måske har du og din familie slet ikke tænkt så langt endnu, men så kan I finde inspiration her.

Sommerhusferie
Foto fra Berlingske.dk

Hvilken ferietype er du?
Hvis du ikke allerede ved det, kan du her overveje, hvilken ferietype du er:

Sommerhus-typen
Camping-typen
Antiferie-typen
Middelhavs-typen
Adventure-typen
Øko-typen
“Ikke-turisten”
“Gang-i-den-typen”

Læs mere om hver enkelt ferietype her

Budgetferien i Danmark
I behøver ikke bevæge jer uden for landet i ferien. For nok er Danmark et lille land, men det er fyldt med gode feriemuligheder for børnefamilier. Og bedst af alt, så kan I holde ferien på et tilforladeligt budget, hvis I vælger at blive i Danmark.

For inspiration kan du kigge forbi VisitDenmark.

Turen går til FynTuren går til Nordjylland
Hos SAXO finder du et stort udvalg af “Turen går til…” bøgerne.

Sommerhusferie er en herlig ferieform for børnefamilier, da du og din familie her har “frie hænder” til at planlægge, hvad der skal ske. Udnyt den danske sommer og lej et sommerhus i en uge eller to.

Det er en god idé allerede nu at tjekke hjemmesesider med sommerhuse ud, for at få en fornemmelse for priser og muligheder. Book eventuelt et hus på feriepartner.dk

Hvis vejret er godt, kan I lege i haven eller tage på stranden. Få inspiration til aktiviteter her. Og de dage, hvor vejret ikke viser sig fra sin bedste side kan I spille spil, tegne, læse eller tage til den nærmeste by og se, om der ikke skulle være et børne- og voksenvenligt museum. Den enkelte by i Danmark har næsten altid et turistkontor.

Cykelferie er altid et hit, når børnene er så store, at de er sikre på deres egne cykler. Ikke nok med at cykelferien er en miljørigtig form for ferie, det er også en ferieform, hvor transporten bliver en stor del af ferieoplevelsen.

Cykelferie

Danmark er et ideelt cykelland, idet I med garanti ikke støder på høje bjerge, på jeres tur. Overnatningerne kan foregå på campingplads, på vandrehjem eller på hoteller alt efter familens temperament.

Læs meget mere om cykelferie med børn hos sjovforbornpaaferie.

Børn på egen cykel
Børn, der er vant til at cykle selv, kan sagtens tage med på cykelferie, når bare de kan styre cyklen sikkert. Med mange pauser undervejs og den rigtige cykel er 30 km ikke uoverkommeligt for en 8-årig cyklist.

Barnets cykel må endelig ikke være for stor. Det er svært at håndtere en stor cykel, og det giver det en dårlig kørestilling med ømhed til følge.

Barnecyklen må heller ikke være lastet med tung eller omfangsrig bagage. Men et par små cykeltasker kan godt bruges af børn fra 8-årsalderen. Store børn (fra 12-14 år) kan som regel cykle på lige vilkår med de voksne – forudsat de har lyst til det og er i tilstrækkelig god form.

Læs mere hos Dansk Cyklist Forbunds, der deler ud af gode råd om cykelferie med børn.

Læs Helles beretning og gode råd om at være på cykelferie med tre mindre børn (2, 4 og 7 år). Ferien er beskrevet hos VisitDanmark.

Også med en baby kan du tage på cykelferie. Læs om cykelferie med en baby på 11 måneder.

Cykelruter på Sjælland og øerne.

Regionale cykelruter i Danmark.

WeekendtureTuren går til SjællandTuren går til Århus og Østjylland
Se udvalget af “Turen går til…” hos SAXO.

Udlandsferie
Pak børn og kæreste i bilen med resten af bagagen og tag på bilferie. Mange familier kører på denne måde til nogle af de skønneste campingpladser i Italien. Andre kører til hytter midt i Sveriges storslåede natur, mens nogle tager toget eller flyet til familiemedlemmer i Tyskland, Holland eller Frankrig.

Campingferie er en god ferieform for hele familien. Denne ferieform er indbegrebet af afslapning, for når først I har fundet jer til rette på campingpladsen, skal I ikke andet end at slappe af. Her er både tid til leg, læsning (også for de voksne), middagslure i solen, og hvad der ellers hører sig til. Kun campingpladsen sætter grænser.

Det er landene generelt kendt for
Danmark: Har uden tvivl det højeste niveau i forhold til antal campingpladser, hvor børnene er i centrum.
Se Campingferie.dk, camping.dk og fdm.dk

Sverige/Norge: Mange mindre pladser, hvor leg i naturen er i højsæde. Se Camping.se (Sverige) og Camping.no (Norge)

Østrig: Mange gode børne- og ungdomspladser med leg i naturen og sport.

Italien/Frankrig: Mange kæmpestore pladser med alt, hvad hjertet begærer for store og små.

Læs artiklen Børn vil på camping fra Rejseliv.dk

Glade børn

På hjemmesiden eurocamp.dk kan du søge på Europas campingpladser. Når du søger på siden, kan du samtidigt “krydse af”, så der kun dukker campingpladser op, der matcher netop din families behov. Og på campingferie.dk kan du finde meget mere inspiration inden campingvognen kobles på eller teltet pakkes ned.

Læs her, hvor I Europa, det er billigst at campere.

Togtur i Europa. Lyder det som en ferieform du udforskede inden, du fik børn – så lad dig ikke narre. Lad dig i stedet inspirere af gæsteblogger Charlotte Balles indlæg om familiens 23 dage i Kroatien. Læs indlægget her.

Bilferien kan gå til mange forskellige destinationer. Hvor I end vælger at køre hen, kan det være en fordel at kende til gode rastepladser. Læs mere her.

Det kan også være en fordel at have lidt aktiviteter med til børnene, så de ikke bliver for utålmodige på den lange køretur. Læs mere her.

Læs meget mere om gode ruter til bilferien mm. hos FDM.dk

Luksusferien
Hvis jeres ferie ikke er nødt til at lide under finanskrisen, kan I overveje en tur til det store udland. I kan tage til varme charterrejsemål eller til andre verdensdele, hvis Europa ikke rækker.

Charterrejsen er ikke længere kun for voksne , som dengang man forbandt den med sangria og grisefest til den lyse morgen på Costa del Sol.

Mange rejsebureauer gør nu-til-dags en dyd ud af at lave børnevenlige tiltag, så hele familien får et godt ophold på Mallorca, Rhodos eller Gran Canaria. Består jeres familie af ægte vandhunde, kan I lade jer inspirere af Star Tours koncept “Splash Rejser”, som sørger for at jeres ferie bliver fyldt med vand – idet I bliver tilknyttet et familiecenter og et vandland med ubegrænset adgang. Læs mere her.

Pakkeliste
Selvom ferien sikkert ikke er lige rundt om hjørnet, får du alligevel inspiration til pakkelisten her.

10 gode råd til at undgå familiekonflikter
Uh ha – ferietid kan hurtigt blive krisetid, hvis ikke man lige er opmærksom på, hvordan ferien kan forløbe gnidningsfrit. Få 10 gode råd til at undgå familiekonflikter, når I i stedet skal hygge jer!

Familieferie

Rejselitteratur
Ligegyldigt hvor I skal hen på ferie, kan det være til stor hjælp at medbringe rejselitteratur. På den måde kan I få yderligere inspiration til ferien.

bookboon.com kan du downloade gratis rejselitteratur.

Også SAXO sælger rejsebøger som eksempelvis Turen Går Til (lige nu får du 20 procents rabat på disse).

Hos williamdam.dk får du lige nu 25 procents rabat på Lonely Planet rejsebøgerne.

Få mere inspiration til din kommende ferie på
Rejser & Ferie Guide
Sjov for børn på ferie
Feriesjov.dk
Rejseavisen.dk
Rejseliv.dk

God fornøjelse med ferieplanlægningen og rigtig god ferie! Del endelig dine ferietips og gode links i kommentarfeltet herunder!

Pinterest

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.