Sådan får dit barn (og du) motion i hverdagen
Fodbold, gymnastik, dans, rulleskøjter, yoga, trampolin, løbehjul, ridning, sejlsport, kampsport osv. er blot nogle af de mange former for fritidsaktiviteter, som børn i dag har mulighed for at deltage i – enten i foreninger eller på egen hånd sammen med kammerater. Og rigtig mange børn bevæger heldigvis sig meget og nok.
Forældres vaner er afgørende for børnenes holdning til motion og motionsvaner. Hvis forældrene altid tager bilen eller elevatoren, er det forståeligt, at barnet bliver vant til det.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne skal være af moderat intensitet (puls og åndedræt stiger og barnet bliver forpustet), og de 60 minutter kan opdeles i mindre perioder.
Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed ved at supplere de 60 minutters daglige træning med træning af høj intensitet af 20-30 minutters varighed.
Moderat fysisk aktivitet
Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan tale med andre imens. Eksempler på fysisk aktivitet af moderat intensitet: cykle og gang til og fra skole, lege i skolegården, gå på trapper, spille rundbold og andre former for motionsidræt.
Det betyder også, at en let måde at få motion ind i jeres fælles hverdag, er ved at tage cyklen til skolen eller børnehaven, lære barnet at tage trapperne, gå sammen ned og købe ind, brug tid sammen i svømmehallen, på en legeplads, på trampolinen eller med en fodbold i haven/en park.
I den forbindelse er Nintendo Wii blevet en rigtig populær spillemaskine for mange familier. Mange børn spiller i forvejen computerspil, og her er Wiiet godt alternativ, da man kan købe spil som tennis, bowling o.lign., hvor man kan få pulsen op.

Wii konsol sort + spil Wii Sport + spil Wii Sport Resort + 1 Wiimote + 1 Nunchuk + Wii Motion Plus koster p.t. 1627 kr. hos Pixmania
Ved f.eks. selv at cykle i skole (eller cykle ved siden af mor eller far), oplever barnet frihed og uafhængighed, samtidig med, at han/hun lærer at begå sig i trafikken. Se Guide til børnecykler. Her kan du gratis downloade Dansk Cyklist Forbunds bog med gode lege på cykel!
Sangerinden Madonna udtalte engang i et interview, at hun hver aften dansede stopdans med sine børn inden sengetid. På den måde var børnene helt udmattede og ud-dansede, når de skulle sove. Det var også en mulighed.
Høj intensitet aktivitet
Fysisk aktivitet af høj intensitet kan være planlagt træning/fysisk aktivitet, der gennemføres to gange om ugen af 20–30 minutters varighed for at forbedre og/eller vedligeholde kondition. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale.
Her er det smart, at bruge tid på at finde en motionsform, som barnet virkelig godt kan lide. Er det ikke noget med bolde, kunne det være, at heste var sagen. Er det ikke yogabuksen, der trækker, kan det være karatebæltet gør?
Hvad gør i hjemme hos jer? Får I taget trappen? Danser I stopdans inden sengetid?
Læs også blogindlægget om, at børns overvægt opdages for sent, fordi BMI-tallet ikke lyder så kritisk endda.
Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:
- Når dit barn ikke glæder sig til skolestart
- Drop mobilen og giv nærvær til dit barn
- Ser dit barn for meget børnetime eller spiller for meget på computer?
- Tal til dit barn på den fede måde – start ved A
- Sådan forbereder du dit barn når det skal indlægges på hospital
- Familierådgiveren: Hjælp dit barn til en god skolestart?
- Guide: Når dit barn skal have mobiltelefon











Kommentarer