I den forgangne uge fik vi brev hjem fra skolen. Klasselæreren opfordrer os forældre til at give vores børn den gode vane at møde til tiden. Synes faktisk, at det er lidt pinligt, at det er nødvendigt at opfordre os forældre til. Allerede fra 0. klasse, som vores børn går i! Ikke desto mindre fik det mig til at tænke over, hvad og hvordan vi lige udøver de gode vaner.
Sådan skaber du gode vaner for dit barn
Og i samme åndedrag: hvad er uvaner?
Er det korrekt, at det værste vi ved er, når vi ser egne uvaner hos vores børn? Hvordan findes en middelvej mellem at være “picture perfect” rollemodel og så droppe med at sige “jeg hader mine tykke lår”, “skidt med vi lige kommer 5 min. for sent…”, “Vi spiser sundt fra på mandag”, osv.
Goder vaner
Gode vaner kan være mange ting: Fra det helt konkrete:
- Lave lektier og have gode skolevaner
- Gode søvnvaner
- Dyrke motion
- Spise sundt
- Ikke at lyve
- At rydde op efter sig selv
- Have en god hygiejne og f.eks. huske at vaske hænder og børste tænder
- Komme til tiden
- Læse bøger
- Interessere sig for verden omkring én, f.eks i form af politik
- Respektere autoriteter
- Være god mod dyr
- Have økonomisk forståelse
- Passe på miljøet
- Høflighedsfraser som ’Tak for mad’ eller altid sige ordentlig farvel
- At tage ansvar for egne handlinger og f.eks. lære at sige undskyld
Læs også
Lær dit barn – og dig selv – at sige undskyld
Børn er bedre til it end til at binde deres sko
Til det mere abstrakte:
- Behandle andre som man gerne selv vil behandles
- At hjælpe når man kan
- Ikke at give op og altid tro på sig selv
- Være gavmild og dele med andre
- Være taknemmelig
- Udvise forståelse og tålmodighed for andres forskellighed
- Have situationsfornemmelse
- Elske sig selv og hvordan man ser ud og hvordan man er, på trods af eventuelle ’uperfektheder’
Hvordan får børn gode vaner?
Der er ingen tvivl om, at man ved at sætte et godt eksempel, gør det meget nemmere for barnet at lære en god vane. Der er heller ikke tvivl om, at jo yngre barnet er, jo nemmere er det for barnet at lære en ny vane, da det er en psykologisk handling.
Herunder er nogle ideer til, hvordan man kan skabe gode vaner hos børn (og voksne):
Beløn
I stedet for at straffe, når man gør noget forkert, så beløn når man gør noget rigtigt. En god belønning kan være i form af hep og ros, og behøver ikke at være en fysisk gave.
Hjælp barnet med at holde fokus
Hvis det føles svært som voksen at holde fast på nye gode vaner, så husk på, at det er endnu mere svært for børn. Du skal derfor minde barnet om at gøre det der skal gøres – f.eks. mundtligt eller i form af beskeder og post-its.
Motivation
Hjælp barnet ved at holde motivationen ved lige. I opdragelsesfjernsynsprogrammer bruger de tit belønningssystemer som f.eks. klistermærker, hvor man opnår en rettighed efter x antal. Det kan også være ved indragelse af andre familiemedlemmer eller venner, milde konkurrencer eller midtvejs-fejringer. Ved inddragelse af andre eller konkurrencer, skal man dog passe på, at det ikke udvikler sig til ydmygelse af barnet! Det kan være en hårfin balance.
Sæt en tidsramme
Handler det f.eks. om at huske at børste tænder, så start med at sige, at barnet selv skal huske det hver aften i en uge. På den måde bliver det mere overskueligt og gør det nemmere. Kloge mennesker siger at det tager 28 dage at skabe en ny vane. Så har man været konsistent så længe, så er chancerne for at vanen er skabt, stor.
Alle begår fejl
Det er vigtigt at huske sig selv – og barnet – på, at alle begår fejl. Alle mennesker falder af en gang i mellem, men så handler det bare om at hoppe op igen. Derfor skal man jo heller ikke kritisere eller presse dem, men motivere, opfordre og hjælpe dem.
Gør det sammen
Det kan måske være sjovt og nemmere, hvis I gør det sammen. Hvis forældrene er med kan børnene lære af forældrenes, hvordan man sætter et mål, hvordan man kan fastholde fokus, hvordan man kan motivere dig selv, hvordan man belønner sig selv, og hvordan man kan være stolt af hvad som helst, uanset hvor småt det kan virke for andre.
Husk at fejre det
Jo vanskeligere den nye vane er for barnet, jo oftere skal fremskridt fejres. Ligegyldigt hvor ubetydeligt og lille fremskridtet kan virke for dig eller andre, så husk at vise barnet, at det er fantastisk og godt og vidunderligt. Hyggeaftener, livretten, en tur i biografen, en tur i svømmehallen, tirsdagsslik, en ny fodbold eller hvad der nu virkelig giver motivation og føles rart for barnet. Dette er specielt vigtigt i starten, når man skal lære en ny vane.
Hvad gør I?
Har du en uvane, som du kan se, at dit barn gentager? Har du nogle gode ideer til, hvordan vi kan give vores børn gode vaner?
Jeg har lige kopieret de gode vaner. Jeg vil sætte dem pænt op i Word og hænge dem op. Mange tak
Har også tænkt, at jeg vil printe det ud og hænge op
I vores 0. klasse får vi også tit af vide, at børnene skal komme til tiden. Jeg ved ikke noget værre end når folk kommer for sent hvis der ikke er en god grund. Min mand er desværre meget sløset på det område og jeg kæmper derfor en ekstra kamp for at det ikke smitter af på børnene. Når det så er sagt, så irriterer det mig også, at der ikke bliver gjort ekstra i klassen for at komme det til livs – ikke at det skal være klasselærens opgave men det er unægteligt svært at lære sit barn at man bare ikke kommer for sent, når han hver dag ser sine kammerater komme for sent uden det har en konsekvens. Han siger selv nogle gange når jeg skynder på ham, at vi da bare kan komme for sent – og så ser jeg rødt
Jeg er alene med 3 børn hver eneste morgen hvoraf ham i 0. klasse er den ældste og vi har ikke kommet for sent så meget som én gang – jaja jeg pudser glorien men jeg går virkelig op i det og derfor irriterer det mig nok endnu mere
Jamen jeg er helt på dit hold Louise! Jeg hader også, når jeg/andre kommer for sent. Det er mangel på respekt for andre mennesker – det er som at sige “du/det her betyder ikke så meget for mig”.
Og ja, dårlige vaner smitter af en eller anden grund hurtigere end gode!
Og når “Jensen” kommer fint af sted med at komme for sent, så går det vel heller ikke noget, at jeg også gør? JO det gør!
Vores børn bliver jo ikke bedre end os – derfor må vi virkelig sætte standarden for at møde til tiden. I skole og til alle andre aftaler.
Jeg “pisker” også min datter det bedste jeg har lært hver morgen. At hun nogle gange kaster sig ind på stolen kl. 08.59.10 er hvad det er – hun skal bare ikke komme for sent!
En kedelig tendens i samfundet, at det ikke gør noget at komme for sent.
Min personlige lommefilosofi er, at “sløseriet” med aftaler/mødetidspunkter især blev udbredt i takt med mobiltelefonen. Så kan man altid ringe/sms’e og sige, at “man er på vej” – “lige rundt hjørnet”, og så var det pludselig helt legalt ikke at overholde tiden. Not!
Jeg vil gerne tilføje et punkt omkring “mobiltlf-adfærd”.
Ligesom dét at komme for sent signalerer “du/det her betyder ikke så meget for mig”, så synes jeg man sender samme signal, når man som gæst, eller på café m. venner, kaster sig over sin mobil, så snart den giver besked om indkommen sms.
Fair nok, hvis man venter et vigtigt opkald, men jeg synes det signalerer ligegyldighed og mangel på respekt over for MIN tid, hvis jeg har en aftale med nogle, og de så sidder og besvarer (ligegyldige!) sms’er fra andre, mens vi er sammen.
Dét synes jeg også er en dårlig vane, som vi voksne skal passe på ikke at videregive til vores børn.
Enig Jeanne. Det er det der med “mindfulness”: at være tilstede i nuet. Nyde øjeblikket – i stedet for at have 1000 andre ting i hovedet, og mentalt være fremme 20 andre aktiviteter.
Uha – den med mobilen er god.
Mange af os er “mobilslaver” og springe hvergang den siger den mindste lyd (næsten som da den førstfødte var spæd
).
Jeg forsøger virkelig, at lade “dyret” være og lade den dinge og dutte, når jeg har lavet noget med børnene – igang med at spise osv.
Børnene er allerede påvirket og springer op efter telefonen, råber at den ringer eller spørger “hvorfor tager du den ikke”, så der er god grund til at være ændre adfærd og ikke lade mobilen tage livet fra os.