Sådan indretter du børneværelset

Denne artikel er sponsoreret

Mindre børn vil være, hvor de voksne er. Og et børneværelse er som regel ikke det sted, dit barn opholder sig mest. Men skaber du et hyggeligt og atmosfærefyldt værelse, har dit barn et rart sted at bevæge sig hen, når det har brug for at trække sig og være sig selv. Men hvordan skaber du et dejligt rum med plads til leg og legetøj?

Masser af gulvplads

Husk, at et børneværelse ikke bare er et showroom eller et rum, hvor du kan opbevare alle dit barns legesager. Hvis du gerne vil have, at dit barn skal bruge sit værelse, skal du tænke i plads. Plads til at være og plads til at lege. Er der ikke plads til at bygge en ridderborg eller lave teselskab med de mange yndlingsbamser på gulvet, kan du være stensikker på, at dit barn finder plads på stuegulvet i stedet for.

Smart opbevaring af legetøj

Når dit barn er helt lille, er det begrænset, hvor meget legetøj du skal finde plads til. Men jo flere børnefødselsdage du afholder, jo flere stykker legetøj kommer familiemedlemmer og venner med til dit barn. Det er en god idé allerede fra start at tænke i opbevaring. Køb en smart børnereol med masser af plads til at opbevare klodser, biler og andet i, eller invester i brede kasser med hjul, der kan stå på gulvet.

Vælger du løsningen med en reol, kan det være en stor hjælp at købe kasser eller kurve dertil. Det gør det nemt for dit barn at rydde op og finde plads til sine ting. Du kan hjælpe dit barn med at holde orden på sit værelse ved at sætte labels på kasser og kurver. Er dit barn endnu for lille til at læse, kan du klistre et billede af en bil på kassen med biler eller et klistermærke med dyr på kassen med dyr til bondegården.

Hule eller tumleplads

De fleste børn elsker at tumle og udfolde sig fysisk. Har du mange kvadratmeter at gøre godt med, kan du med fordel indrette et hjørne på børneværelset, hvor dit barn kan boltre sig på en madras med en masse puder. Det er sjovt at tumle og mærke sin krop – og vil mor eller far være med, er det endnu skønnere.

Det kan være svært at få plads til en tumleplads, men mindre kan også gøre det. Indret en lille hule, hvor dit barn kan ligge blødt og tage en pause. Er der en køjeseng på værelset, kan hulen være i den nederste seng, og ellers kan du købe mange fine telte eller huler til at stille på værelset. Køber du en, der nemt kan foldes sammen, behøver den ikke tage meget plads på værelset.

Hyggelig og behagelig belysning

Skab hygge og atmosfære på børneværelset med lamper, der giver et behageligt lys. Drop hidsige spots, der skærer i øjnene. Hæng eventuelt en loftslampe op med et dæmpet lys og suppler med andre lyskilder. Placer en lampe, der giver et dæmpet og betryggende nattelys, nær sengen, og stil også gerne en lampe i vinduet eller på en hylde.

Har dit barn en yndlingsfigur, vil det med sikkerhed elske at få en lampe med den på. Der findes et væld af fine lamper til børneværelset, og du kan med garanti også finde en, der passer ind på dit barns værelse. Tænk i, at lamperne skal være med til at skabe atmosfære og hygge.

Hvad er definitionen på det perfekte børneværelse?

Det kan være svært at vide, hvor du skal starte, når du skal i gang med at indrette et børneværelse. Men tænk altid i at kombinere hygge og atmosfære med funktionalitet. Det er de vigtigste forudsætninger for, at det bliver et rart sted at være.

Og glem ikke, at børneværelset gerne skal være et fristed for dit barn. Lad det gerne have sit legetøj stående fremme i længere tid ad gangen – også selvom den lange togbane er blevet konstrueret lige midt på gulvet.

2017-08-22T04:17:29+00:00

Leave A Comment