Sådan vælger du den bedste madras til juniors seng

En tung voksen skal have en hård madras, og de normalvægtige skal have en blødere model, så de kan synke ned i madrassen. Babyer skal, ifølge Sundhedsstyrelsen, ligge på et fast underlag, men ikke nødvendigvis et hårdt underlag.

Og i hvilken kategori havner junior så? Det er der rigtig mange forældre der spørger til råds om, når de er ude og købe juniorseng og en ny madras til junior, og det har jeg fundet ud af ved at spørge mange eksperter til råds.


Vi tilbringer mange af døgnets timer på at sove – derfor skal vi ligge godt!

Fra madraseksperter til fysioterapeuter og dernæst videnskabsfolk. Alle har faktisk en god portion viden om emnet. Der er bare aldrig udgivet en samlet vejledning – før nu. Lige her på JuniorBusiness.dk. Værsgod!

Læs også: Molo sengetøj med dyr og vilde kaniner

Ingen nedarvede madrasser tak!
Den første regel er at lillebror/søster simpelthen ikke skal arve storebrors madras. Nu kunne man jo godt komme til at tro at dette er noget en madrassælger har sagt, men det er simpelthen sundhedsstyrelsens råd vedr. babymadrasser, og fysioterapeuter er enige om at børn heller ikke skal arve, når de bliver 2-3 år.

Grunden til det er at når det første barn har brugt madrassen regelmæssigt, så er madrassen efterhånden blevet formet efter kroppen. Det er ikke noget man lige kan se når man umiddelbart kigger, men når man ligger i den er den faktisk mere nedsunken nogle steder end andre.

Læs også: STORT UDVALG AF SENGE TIL JUNIOR
Et kæmpe udvalg af juniorsenge: høje, halvhøje, lave eller fantasifulde senge! Se dem alle her!

Gerne skum eller latex
Så længe et barn vejer under 50 kg får de ingen gavn af fjedre. Det skyldes, at barnet ikke vejer nok til at presse fjedrene ned, så deres rygrad ligger lige. Hofte og skuldre skal normalt synke lidt ned i madrassen, når man ligger på siden, og gør de ikke det, så kan det på længere sigt give rygproblemer, fordi barnet ligger skævt med ryggen. Der findes selvfølgelig nogle der er lavet til børn, som ikke giver dette problem. De er som oftest dyrere end skum- eller latexmadrasser.

Læs også: Økologisk sengetøj til junior

Om det så skal være skum eller latex, det er smag og behag. De minder utroligt meget om hinanden. Fordelen ved en latexmadras er, at den er bedre til at transportere fugt og sved væk fra kroppen. Hvis I bruger et vådlæggerlagen, er denne funktion selvfølgelig ikke vigtig for madrassen, da et sådan lagen ofte stopper for al svedtransport. Fordelen ved en skummadras er, at de findes i mange varianter såsom helsemadras og svane-& astma-allergimærkede.

Hårdheden på madrassen
En måde at bedømme, om madrassen har en passende hårdhed, er at lægge sig på ryggen. Man skal så kunne presse en hånd ind under lænden og føle et jævnt tryk på hele bagsiden af kroppen. Hvis hæle eller enden synker ned, er madrassen for blød. En anden metode, som er lidt lettere når man skal måle på et barn, er at lægge barnet på siden på madrassen, og mærke/se om rygraden er lige hele vejen.

God fornøjelse med køb af madras til junior!

Se også
Guide til juniorseng – høje, halvhøje, lave og de fantasifulde

1 kommentar

  1. Anja |

    Dejligt med lidt vejledning i hvad man skal gå efter. Der er masser af test og vejledninger til voksne.
    Jeg mangler dog lidt vejledning i hvad jeg skal gå efter mht. materialevalg. Fx. kan latex jo være allergifremkaldende, med mindre man vælger “den rigtige form” for latex, men jeg aner ikke hvad jeg skal kigge efter. :forvirret: Men nu kan jeg i det mindste teste madrasserne ud fra mit barns rygsøjle mv. ud fra ovenstående beskrivelse, så tak for den :) og tak fordi du tog emnet op og undersøgte det, da jeg skrev mine frustrationer til dig.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.