Sådan bliver julebagning med børn en succes!

Pinterest

Det er sjovt at bage kager med børnene, og børnene elsker det! Her er både opskrifter og gode råd til, hvordan I kommer godt i gang med kagebagningen!

Børn elsker at bage, og det er en både sjov og hyggelig familiebeskæftigelse. Start selv med at rulle dejen ud, og lad børnene hjælpe med den sidste udrulning, mens du stadig har en hånd på rullen. Det kan være svært for børnene at rulle med let hånd og undgå at trykke rullen ned i dejen.

Børn elsker også at få lov til at være med til at bestemme. Så glem alt om mel på gulvet og rundt om i køkkenet, melet kan jo nemt fjernes bagefter. Giv alle et forklæde på, inden I går i gang med bagningen.


Foto Tom Jersøe

Det sjoveste er udstikningen af kagerne. Der fås et hav af forskellige udstiksforme til julekagebagning, og lad endelig børnene vælge selv. Hjælp gerne lidt i starten med at vise, hvordan dejen udstikkes, og udstiksformen placeres, så der går mindst muligt til spilde af dejen. Pil forsigtigt den overskydende dej væk, og løft kagerne med en tynd palet over på bagepladen.

Småkager-basisdej
(25-30 småkager)

350 g hvedemel
200 g sukker
1 spsk. vaniljesukker
1/2 tsk. hjortetaksalt
250 g smør
1 æg

1 Bland mel, sukker vaniljesukker og hjortetaksalt.
2 Smuldr smørret i blandingen, og saml dejen med æg.
3 Lad den hvile i mindst 30 minutter i køleskabet.

Julekager
1 Rul dejen ud så den er cirka 4 mm og stik den ud i forskellige figurer med en kageform. I kan også skære figurerne ud med en kniv efter en skabelon, som du eller børnene selv har tegnet.
2 Læg kagerne med en palet på en bageplade med bagepapir.
3 Bag kagerne ved 200 grader i cirka syv minutter, til de er gyldne og sprøde.
4 Læg kagerne til afkøling på en bagerist, og pynt efter fantasi.

Chokoladekager
1 portion basisdej
75 #g hakket chokolade,
lys eller mørk

Bland dejen med hakket chokolade. Hvis dejen er meget blød, lægges den i køleskabet, inden den deles i to og trilles i pølser, der er 5 cm i diameter.

Spiralkager
1 portion basisdej
1/4 dl kakao

1 Del dejen i to, og ælt den ene halvdel med kakao.
2 Form dejene til to firkanter, og læg dem i køleskabet pakket ind i plastfilm eller folie, til de er faste.
3 Læg den mørke dej oven på den hvide og rul dejen ud til en stor firkant på 20 x 30 cm.
4 Rul dejen sammen til en roulade, og skær skiver af rouladen, som bliver til småkagerne.

Marmeladesnegle
1 portion basisdej
1/2 dl marmelade

1 Rul dejen ud til en stor firkant
på 20 x 30 cm, og smør marmeladen ud på dejen i et jævnt lag.
2 Rul dejen sammen til en roulade.
3 Læg dejrullen i køleskabet pakket ind i folie, til den er helt hård.
4 Skær dejen i 4-5 mm tykke skiver, og læg dem på en bageplade med bagepapir.
5 Bag kagerne ved 200 grader i cirka 10 minutter.
6 Læg kagerne til afkøling på en bagerist, og opbevar dem i en dåse.

Klassiske sirupskager
(30-50 kager)

125 gram smør
100 gram sukker
125 ml lys sirup
375 gram mel
1 tsk. natron
1 spsk. knust ingefær
1 tsk. knust kanel

1 Smelt smør sammen med sukker og lys sirup ved svag varme. Det smeltede sukker gør dejen sej og nemmere at håndtere.
2 Bland natron og krydderier i melet og bland sammen med smeltet smør, sukker og sirup.
3 Rør og ælt i dejen, til den er helt samlet og stil på køl i mindst to timer.
4 Rul ud og lav former som ved julekagerne.
5 Bages ved 200 grader i cirka syv minutter.

Så skal kagerne pyntes!
Når kagerne er bagt og afkølede, er det tid til pyntning, i hvert fald af de kager som skal spises inden for de nærmeste dage.

• #Lav en glasur af flormelis og vand. Farv eventuelt glasuren med konditorfarve.

• #Kom glasuren i en lille plastpose, og klip et lille hul i spidsen, så glasuren kan sprøjtes ud på kagerne og fungere som en “tusch”. Smeltet chokolade kan også bruges.

• #Inden glasuren er helt stivnet pyntes med krymmel eller små sukkerfigurer.

• #Man kan også lave et halvstort kagehjerte og bruge det som julehilsen til bedsteforældrene.

• #Hæng også kagerne på juletræet. Lav et lille hul med en træpind, inden kagen bages, så man bagefter kan trække en snor igennem.

Læs mere om pyntning af kager her!

Alle opskrifter er fra Gitte Heidi Rasmussen
Gitte Heidi Rasmussen er uddannet ernærings-husholdningsøkonom og har siden 1996 arbejdet som madskribent. Hun skriver fast i madbladet Spis Bedre og ugebladet Søndag. Hun har arbejdet sammen med føtex siden 1997 og laver blandt andet opskrifter til Ugens Madplan. Derudover er hun forfatter til en lang række kogebøger.

Pinterest

Share and Enjoy

  • Facebook
  • Twitter
  • Delicious
  • LinkedIn
  • StumbleUpon
  • Add to favorites
  • Email
  • RSS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.