Desværre har min bedre halvdel og jeg fuldstændig fejlet på i hvert fald ét punkt ud i børneopdragelse. Vi er dumpet på oprydning. Evner simpelthen ikke at få vores to piger til at rydde op – hverken efter sig selv eller fælles leg med venner. Men Trine Kolding kan få sine to drenge til at rydde op og hjælpe til med øvrige huslige gøremål. Nu. Men hun sad også i fælden, hvor hun var familiens store serviceorgan, der hele tiden gjorde det meste, og piskede efter børnene, for at rydde op efter, hvor de nu end havde sig deres “helt personlige aftryk”… Genkender du situationen? Jeg gør!
Her får du Trines opskrift på børn, der rydder op. Uden sure miner og skæld ud!
Overskuelig tilgang til uoverskueligt rod
I vores iver efter at gøre det så godt som muligt for vores højtelskede børn, kommer nogle af os til at gøre dem en bjørnetjeneste. For et par år siden, da mine tvillinger var tre år gamle, havde jeg en både hårrejsende og lærerig oplevelse. Det var nemlig dagen, hvor jeg opdagede, at jeg havde transformeret mig til et servicerende og opryddende mordyr:
Jeg havde netop hentet ungerne i børnehaven, det var vist en torsdag, for jeg kan huske, at vi alle tre var trætte og ved at være weekend-klar. Derfor havde jeg placeret dem i sofaen og tændt for børnetv, så både de og jeg kunne få en lille hvilepause. De var begge forsynede med boller og drikkevarer, og jeg var klar til at sætte mig med kaffen. Og så begyndte det: Mine to englebasser sad i sofaen med øjnene stift rettet mod fjernsynsskærmen, mens de med mellemrum råbte kommandoer i retning af mig: “Mor, jeg er mere tørstig, hent noget vand”, “Mor, smør lige en bolle mere til mig”, “Mor, gør lige dit og dat”. Per automatik gik jeg i rutefart mellem køkken og stue og adlød deres mindste vink. Samtidig gik jeg og ryddede op efter deres forskellige lege rundt omkring, mens jeg undskyldte dem med, at de jo kun var tre år gamle, og at man kunne ikke forlange, at de helt forstod begrebet oprydning endnu. Samtidig var de jo også trætte efter en lang dag i børnehaven og trængte til at slappe af.
Sofakongerne styrer!
Situationen kulminerede, da en af dem bad mig rydde op efter sig med begrundelsen: “Det fjerner jo ikke sig selv, vel?” Pludselig forstod jeg til fulde betydningen af begrebet curlinggenerationen. Jeg styrtede jo foran med kosten og sørgede for, at børnenes vej blev så smertefri som mulig. Ikke så mærkeligt, at institutioner og skoler beretter om problemer med de mange forkælede individualister. Jeg blev helt forskrækket, da jeg så mig selv og min adfærd udefra. De to sofakonger fik sig da også en brat opvågning, da de pludselig blev bedt om selv at hente, rydde op, tage tøj på m.m. Det tog lidt tid at vænne sig til for os alle sammen, men sjovt nok var der ingen problemer i institutionen, kunne pædagogerne berette. Hér kæmpede de nærmest om at få lov til at rydde op efter frokosten, og de var begge i stand til at tage tøjet af og på.
Læs også
Guide til madplaner i børnefamilien
Sådan får I en stressfri morgen i børnefamilien
Børn kan faktisk godt lide at hjælpe
Min pointe er, at børn fra naturens side elsker at hjælpe, og de elsker at blive involveret og få tildelt ansvar, som naturligvis skal matche deres aldersniveau. Derfor er vores adfærd som forældre afgørende for, hvordan arbejdsfordelingen i hjemmet bliver. Jo mere vi involverer dem og lader dem hjælpe til, jo bedre rustet er de til hverdagen uden for hjemmet, og jo mere hjælp får vi også selv derhjemme. Derfor er jeg fortaler for børnearbejde i positiv forstand. Lær børnene, at de er en del af familien og hjemmet, og at de har et medansvar.
Hvilke pligter kan dine børn have ansvaret for?
Sådan får du børnene i gang
Piktogrammer er en enkel og effektiv metode til visuelt at hjælpe børnene med at huske, hvad de skal. Efter en periode med krigslignende tilstande hver morgen, fordi milimeterdemokratiet lever i bedste velgående hos os, og fordi de kære børn ikke kunne blive enige om, hvem der skulle dække bord, og hvem der havde ansvaret for at bære morgenmaden ind i stuen, fik moren nok og spruttede: “Hvis I ikke snart holder op, laver jeg nogle regler!”. Hvortil den ene dreng glad svarede: “Jaaaaah, kan vi ikke få dem allerede i morgen, mor?”.
Som sagt så gjort. Samme eftermiddag fabrikerede jeg disse to piktogrammer for nye husregler:
I forvejen er børnene vant til, at min mand og jeg skiftes en gang om ugen til at putte, smøre madpakker mm. Så det var nærliggende at overføre “en uge ad gangen”-systemet til dem. De skiftes derfor nu til at dække bord og bære morgenmaden og aftensmaden ind og ud.Ugen løber fra mandag morgen til søndag aften, og hver morgen, når de kommer ned i køkkenet, tjekker de lige planen for at se, hvad deres morgen- og aftentjans er.
Samtidig har vi et piktogram, der minder dem om at rydde op (det lyserøde). Nattøj bæres op i sengen, og snavsetøj skal i snavsetøjskurven. Legetøj skal efter endt leg ind i legestuen eller op på værelserne. Selvfølgelig husker de det ikke hver evig eneste gang, men vi har oplevet en markant nedgang i diskussioner omkring fordeling af pligter og oprydning efter leg. Og når de glemmer det, er det let lige at minde dem om aftalerne ved sammen at kigge på piktogrammerne.
Vi har siden fået en toptunet version af borddækningspiktogrammet, da faderen i huset har større sans for æstetik (sagt med andre ord synes han ikke, jeg tegner specielt godt!) og mente, det nye system ville fungere bedre. Og det gør det, må jeg tilstå. Han fandt nogle enkle illustrationer på nettet, klistrede dem ind i en billedramme, og har efterfølgende klistret nogle former for clips på (det er dem, der bruges til navneskilte på konferencer), så billedet af drengene nemt kan byttes hver mandag morgen.
Genial tjekliste til morgenritualerne
Under et nyligt foredrag for børnefamilier i Landsskatteretten fortalte en af deltagerne, Pernille Bruun, hvordan hun havde lavet tjeklister til sine børn, så de kunne huske det hele om morgenen.
Jeg har fået lov at bringe listerne her, så du også kan drage nytte af dem. Du kan downloade listerne til venstre.
ark1: De taler nærmest for sig selv, men hun fortalte, at de er vældig effektive til at sikre, at børnene kommer i tøjet, får børstet tænder, husker skoletasken etc. Især er tjekskemaerne gode, når børnene når den alder, hvor hukommelse og evne til et modtage en enkel besked synes at være en by i Rusland.
God fornøjelse med børnepligterne!
Mange hilsner
Trine
Artiklen er kopieret, med tilladelse fra Trine Kolding, fra hendes site trinekolding.dk
Relaterede artikler
-
Sådan passer du på dine digitale billeder
Desværre tager dette indlæg afsæt i en meget aktuel situation her på hjemmefronten. Vi har taget tusindvis af digitale billeder … Læs resten
-
Er du altid sur på hjemmefronten?
Har du set Hjælp – min kone er skidesur på DR2? Hvis ikke så kan du se afsnittene på nettet … Læs resten
-
Sådan forbereder du dit barn når det skal indlægges på hospital
Min mor er sygeplejerske, og børn på hospitalet har altid ligget hendes hjerte nær. Hun har selv, i sit arbejde, … Læs resten
-
Mælkeallergi: Sådan finder du madvarer uden mælk
Noget af det der virker mest uoverskueligt i starten, hvis dit barn lige har fået konstateret mælkeallergi, er at handle … Læs resten
-
Sådan giver du dit barn gode vaner
I den forgangne uge fik vi brev hjem fra skolen. Klasselæreren opfordrer os forældre til at give vores børn den … Læs resten
-
Forældre glemmer at få børn vaccineret
Ifølge nye tal bliver hvert femte fem-årige barn ikke vaccineret mod bl.a. kighoste og stivkrampe. Myndighederne overvejer at begynde at … Læs resten
-
Vind GRÜNLAND vinterstøvler til junior
De italienske støvler GRÜNLAND er efter kun to vintre i Danmark, Norge og Finland blevet særdeles populært. Ikke så mærkeligt … Læs resten
Åh ja hvor jeg kender det. Både det med oprydningen og situationen med en lille konge der råber efter servering i sofaen. Vi har faktisk lige besluttet at rykke rundt i skabene så han selv kan nå glas og tage vand, for det kan han faktisk ikke i dag, og så kan vi jo ikke forlange han gør det. Oprydningen skaber også nogle gange konflikt herhjemme – og det ER også fordi han er træt efter en lang dag. Den ene dag hjælper han glad og andre er det en urimelighed af rang at putte sit lego tilbage i kassen. Vi har forsøgt med at vi hjælpes ad – så putter han en, måske to klodser i og mener så at resten kan vi jo så klare. Tror det er rigtigt at man lulles ind i en “de er jo så små endnu” så man glemmer hvor meget de kan, hvis de får lov og man beder dem om det. Men er svært at vide synes jeg hvad man kan forvente når de er 3, 4 og 5 år.
Måske vi også skal ud i sådan noget med billeder – kan godt lide konceptet i at det er “huske-tavler” og ikke optjenings-tavler.Har jo også set diverse tavler i børneopdragelses-serierne på tv – og har sådan en lidt ambivalent holdning til dem. Jeg vil gerne at min søn rydde op og hjælper til fordi det er naturligt at gøre og ikke fordi han så optjener 30 min foran fjernsynet. På den anden side, lader det jo til at de virker.
Men et besøg fra “Nanny 911″ kunne vi godt bruge herhjemme nogle gange – selvom vores børn ikke hænger i lamperne og smadrer hele huset, så er der konflikter hvor vi tænker: “det kan ikke være rigtigt vi skal have en konflikt om det her” eller “det her må vi kunne håndtere på en bedre og mere effektiv måde”. Men vidste vi hvordan gjorde vi det jo nok! Måske kommunerne skulle indføre et Nanny 911 besøg en uge i hver familie – måske der så ville være færre problemer i institutioner og skoler
Hos os er jeg også faldet i fælden “det er hurtigere at gøre det selv”, når det handler om at rydde legetøj op efter datteren.
Det resulterer i diskussioner, gråd og sure miner, når jeg ind imellem får et flip og beder hende gøre det selv.
Som ovenfor beskrevet kan hun også sagtens finde ud af at rydde op i børnehaven og jeg tænker at jeg en dag skal gøre som de har gjort: Nemlig sætte laminerede tegninger på alle kurvene, der viser hvad der er/skal i dem.
For een af forudsætningerne for, at barnet kan rydde op må være, at der er en fast plads til legetøjet. Og at de kender den.
Så vidt jeg husker har Margrethe Brun Hansen sagt, at for børn på omkring tre år, er det simpelthen for uoverskueligt, at rydde op.
Mon ikke børnehave-metoden med skilte på kasserne kan hjælpe lidt på uoverskueligheden?
Derudover har jeg fundet ud af, at det hjælper at give min datter “del-mål”.
Hun har flere gange hylet “Jeg kan ikke finde ud af det” (jeg har hende mistænkt for at have hørt hvad Margrethe Brun Hansen har sagt om uoverskueligheden og nu bruger det mod mig
).
Så når hun sidder i bunken af Legoklodser, bondegårdsdyr, brio-togskinner, bamser og puslespil og føler sig fortabt, har det hjulpet, at jeg har nedbrudt oprydningen i “delmål” for hende: “Nu tager du først alle dyrene og lægger dem i dén kasse” og når hun har gjort det, så fortsætter jeg: “Og så tager du alle Legoklodserne og lægger dem op i den kasse” og så videre til alt er ryddet væk.
Det tager en pokkers tid, men…. det er hende og ikke mig der rydder op. Og en dag er hun (forhåbentlig) selv i stand til at bruge den fremgangsmåde uden at jeg behøver at dirigere.
Kender det også alt for godt. Jeg er alene med 2 drenge på 3½ og snart 6 og gør tit mange ting selv, da det er hurtigere og jeg slipper for gråd osv. Her i huset er det dog den lille på 3½, der er bedst til at rydde op og hente mange ting selv. Han sørger faktisk selv for morgenmad, hvis han er stået op meget tidligt;-). Jeg har det sidste 1½ år haft billeder på kasserne med legetøj, så han har nemt ved at rydde op. Den store på snart 6 er derimod ikke god til hverken at rydde op eller hente tingene selv – han mener helt klart, at det er mor, der skal. Han tager dog sin tallerken af bordet efter hvert måltid. Han har dog også gennemskuet, at hvis han hjælper med at rydde op, så kan mor hurtigere komme hen og hygge i sofaen inden sengetid. Tror jeg vil prøve med skemaerne også, så de lærer, at mor ikke bare er et serviceorgan men også har brug for at slappe af en gang i mellem:-)
Kender det godt selv, men besluttede mig nok bare tidligere for, at jeg ikke ville være en curling mor. Min søn nyder dog at være en del af det daglige. Han ved godt at man skal sætte sin tallerken på plads efter aftensmaden, og som han nogen gange siger, så er det hans opgave at dække bord (han er næsten 5)
. Tror det handeler om, at “lege” det ind i dagligdagen med børnene. Det er ihvertfald min erfaring for at gøre tingene lettere. Jeg skal dog sige, at han stadig ikke er god til ryde op på værelse, men sålænge man bliver ved med at fortælle dem vigtigheden i, at der skal være plads til at lege på værelset og derfor må man ind imellem ryde op, så tror jeg på budskabet går ind på ret tidspunkt. 