I dag findes der rigtig mange kanaler – også flere, der kun viser børneindhold. Og de fleste børn har også mulighed for at spille computerspil eller spille spil på spillekonsoller. Derfor kan det være en ganske relevant bekymring i mange familier, om børnene ser for meget fjernsyn eller spiller for meget computerspil.
Fordi, fjernsyn – og til dels computerspil – er et passivt medie, hvor barnet (og den voksne) ukritisk modtager, uden at deltage aktivt. Men:
Hvor meget er for meget?
Nogle synes at en halv times børnetime om dagen er passende, mens andre synes, at hvis barnet (ligesom den voksne) har brug for at koble af foran fjernsyn, skal han eller hun have lov til det – i lige så lang tid som han eller hun orker. Nogle synes der bør være en skarp kvalitetskontrol, mens andre synes, at det må barnet sådan set selv bestemme.
Nogle vil gerne installere fjernsyn på børneværelset, mens andre synes, at det ikke hører til. Nogle lader børnene spille læringsspil, mens andre også lader børnene spille andre, måske endda voldlige, spil.
Der er ligeså mange holdninger og regler, som der er familier. Så: Hvad er din holdning? Kan man se for meget fjernsyn? Hvor meget er for meget? Bør børnene selv styre det, eller skal der voksenkontrol ind over? Har dit barn fjernsyn på værelset? Må dit barn spille voldlige computerspil?


Fjernsyn har intet at gøre på værelset. Der er nærmest ingen grænser for hvor skadeligt det er, se bare her: http://www.genvejen.dk/5-gode-grunde-til-hvorfor-boern-ikke-skal-have-fjernsyn-paa-vaerelset/