Skæg med bogstaver nu på CD

Denne artikel er sponsoreret

Herhjemme bliver vi meget underholdt af Skæg med tal og Skæg med bogstaver på DR/Ramasjang. Nu er alle 31 sange fra DRs program ”Skæg med Bogstaver” netop nu udgivet på CD.

Hr. Skæg går på opdagelse i bogstavernes univers og introducerer 31 ABC-sange om bogstavernes mange former, navne og lyde – ikke mindst til glæde for de børn, der endnu ikke er begyndt at gå i skole. Og for dem som lige er startet.

Med Hr. Skægs ABC-sange får børnene mulighed for at træde ind i bogstavernes univers uden at snuble over krav og forventninger. Her er indlæringen forvandlet til leg – fra A til Å.
At sangene nu udkommer som CD giver børn og voksne mulighed for at ord og bogstaver bliver leget og sunget ind så skolestarten bliver en mindre hård nyser.

”A står først i alfabetet, A har alle andre med, A siger ah! til alting idag, Af banen, nu skal vi afsted”. Sådan sendes bogstaverne ud i verden. Og efter at have hørt alle fortællingerne om Bogormen der spiser alt med B, og Chimpansen Arnes chili con carne, og så videre, lander vi igen med Å: ”Å, hvor må det være trist, At stå til aller allersidst, Siger A til Å”. Men nej – Å har det fint omme bagerst i køen: ”Åh, siger Å, det går som det skal gå, Jeg både tror og håber på, Vi står hvor vi skal stå, Vi får hvad vi skal få, Vi når hvad vi skal nå, Og nogen må jo stå til sidst og det er altså Å”.

De 31 sange (29 bogstavsange + to temasange) på Skæg med Bogstaver er skrevet, komponeret og produceret af Mikkel Lomborg (Hr. Skæg), Nikolaj Grandjean og C.T.S. Reunert.

Hr. Skægs ABC sange udkommer samtidig med at DRs programrække ”Skæg med Bogstaver” sendes på TV, og udgives på Crunchy Frog Soundtracks i samarbejde med DR. ”Skæg med Bogstaver er et af de mest sete danske børneprogrammer i Fjernsyn for dig på DR1 i 2010.

Du kan opleve Hr. Skæg og hans gode ven Hr. Overskægs fantastiske sceneshow i alle weekender i december i Fields.

Mændene bag
Mikkel Lomborg – Hr. Skæg
Musiker, sanger, skuespiller, forfatter, danser og pædagog.

Født i 1971.

Mikkel voksede op på Stevns og dyrkede sine kreative talenter i ublufærdig hemmelighed til han ved et mirakel kom til København og havnede på Kastanjevej Efterskole(årgangen før Kashmir), hvor han bl.a. mødte Toke. Herefter drømte han en periode om at blive operasanger før han fik kolde fødder og valgte at rejse verden tynd og blive pædagog.

Blev uddannet pædagog i 2002. Undervejs i studiet mødte han Nikolaj Grandjean og har siden, sideløbende med sit arbejde som pædagog for udsatte unge, hjulpet med udviklingen af n*grandjeans musik, herunder som musiker og korsanger.

Undervejs i har Mikkel deltaget i en lang række kunstneriske sammenhænge, ikke mindst som del af det københavnske undergrundsmiljø som original og street-performer. Har deltaget i flere større sceneproduktioner, herunder som gæstesolist i Pink Floyd Projects opsætninger af The Wall, og som konferencier og sanger ved adskillige modeshows og ferniseringer.

Med Skæg med Bogstaver-projektet får Mikkel for første gang for alvor forløsning for sit talent som komponist, et talent der altid har været indlysende, men som ikke tidligere har fundet sit rette forum.

Nikolaj Grandjean
Musiker, producer, komponist og pædagog.

Født 1973 og opvokset på Frederiksberg.

Har lavet sin egen musik siden han var barn. I løbet af ungdommen optrådte han som semipunk i forskellige mindre bands og undervejs udviklede han sine evner som sangskriver. Blev i 2000 nomineret til dansk grammy for sangskrivning til Marie Frank.

Dannede i 2001 bandet Luke sammen med Tanja Thulau og blev nomineret til grammyens afløser DMA som Årets Nye Navn i 2003.

Herefter begyndte han på sit soloprojekt, n*grandjean, hvor han i samarbejde med Mikkel (som korsanger og musiker) har udviklet et særegent singer-songwriter-univers ud fra en filosofi om at Less is More. Meget af det fintfølende og poetiske fra dette nedtonede og dog storladne univers er bragt med over i Skæg med Bogstaver-projektet.

I 2008 udkom n*grandjeans ’Carrying Stars’. Albummet blev en pæn succes herhjemme, men har også opnået stor interesse og anerkendelse i udlandet, fx Indien som Brasilien og Portugal.

Se hvor du kan købe Skæg med bogstaver som CD eller download!

VIND CD’EN “SKÆG MED BOGSTAVER”
Jeg udlodder 3 styk. Deltag i konkurrencen ved at skrive i kommentarfeltet herunder. Skriv gerne om dit barns interesse i musik, bogstaver eller Skæg! Skriv senest søndag d. 28. nov. 2010. Vinderne offentliggøres her på bloggen og i nyhedsbrevet uge 48, 2010.
2017-06-17T04:48:13+00:00

35 Comments

  1. Gry 19. november 2010 at 14:49 - Reply

    Min dreng på 6 og pige på 2½ elsker at se Hr. Skæg. Især er dét med bogstaver blevet interessant for den store, efter han er startet i skole. Men den lille synger skam også tit ABC-sangen for hvem der nu vil høre den, så de ville blive elle-vilde med den cd :o)
    Hilsner fra det mørke og kolde nordjylland

    • Anette 29. november 2010 at 10:02 - Reply

      Så har jeg været lykkens gudinde og udtrukket:

      Gry
      Torill
      Margrethe

      Jeg sender direkte mail til vinderne – så jeg kan få adresser og CD’er skippet af sted! 🙂

  2. Dorthe 19. november 2010 at 14:55 - Reply

    Min ældste datter Isabella som blir 4 år om et par uger er allerede MEGET interesseret i bogstaver! For et halvt års tid siden startede vi en leg som vi leger når vi læser Halfdan Rasmussen’s ABC – for hvert bogstav finder vi min. en person, hun kender, hvis navn starter med netop dette bogstav.. Allerede i løbet af en uges tid kunne hun uden tøven udpege T for Torben, O for lillesøster Olivia osv. – og efterhånden har legen nu udviklet sig til også at dreje sig om det første bogstav i forskellige ord og andet bogstav i navne.
    Jeg synes det er en super leg til at lære bogstaverne at kende, og det ville være rigtig cool at supplere legen med nogle skønne sange også! For udover interessen for læsning og bogstaver, elsker pigebarnet også musik:-) Stuen forvandles til danseskole når der spilles højt og lillesøster kommer på skolebænken så hun også lærer ordene i de forskellige sange.. Hr. Skæg ville virkelig gøre lykke herhjemme:-)

  3. Lotte 19. november 2010 at 14:56 - Reply

    Hej

    Vi har stor fornøjelse af leg med bogstaver og min datter på 4 vil elske Hr. Skægs cd.

    Hun skriver vores navne på hendes tegninger og det er en fornøjelse at se hvor mange streger et stort “E” kan indeholde.

    Hun har lige opdaget at der er noget der hedder store og små bogstaver -hvilket har resulteret i at alle navne starter med et lille bogstav og resten skrives med stort….

  4. Heidi P. 19. november 2010 at 15:05 - Reply

    Herhjemme har vi 3 børn, og derfor er den bette på 4 år efterhånden rigtig god til det der med bogstaver. Dog kan hun ikke altid forstå forskellen på tal og bogstaver “Hvor mange tal har jeg i mit navn?” “Hvilket tal starter jeg med?”

  5. Anne 19. november 2010 at 15:08 - Reply

    Frederik på snart 3 år elsker musik og dans, som vi har stor fornøjelse af og giver mange grinetimer sammen. Han ser tit Skæg med bogstaver som både er sjovt og lærerigt. Super julegave:)

  6. Malene 19. november 2010 at 15:17 - Reply

    Kombinationen af musik, sang,dans og læring er fantastisk. Jeg glæder mig til onsdag, for der skal jeg se Hr. Skæg i tv sammen med min datter 🙂

  7. Karen 19. november 2010 at 15:26 - Reply

    Min datter på 4½ er ellevild med Skæg med bogstaver, det er faktisk næsten det eneste TV hun vil se. Det er en super fed måde at lære på, og hun går og synger sangene og laver små danse til 🙂

  8. Line Christensen 19. november 2010 at 15:36 - Reply

    Gustav på snart 3 lægger meget mærke til hvor der er bogstaver – men kender dem ikke. Til gengæld fanger Skæg helt utrolig meget, det er noget af det børnefjernsyn han er allermest optaget af. Skøn indlevelses-evne, og børnetv vi andre også synes er sjovt…

  9. Maria 19. november 2010 at 16:37 - Reply

    Emilia på 3 er for nylig begyndt at interessere sig for bogstaver, og især hvilket bogstav ting begynder med. Så en tur hjem fra børnehaven kan være afbrudt af mange høje udbrud a la: “Seeeee – der står E ligesom mig” (på bussen/butikken/i vinduet) 🙂
    Hun er vildt fascineret af Skæg, og af de hemmelige børn som hedder noget med dagens bogstav, og vi skal altid op og danse til Alfabetsangen 🙂
    Vi forældre er begge sprogtossede, og ligeså glade for bogstavsangene, nynner altid Alfabetsangen i dagevis bagefter, og griner i skægget (høh) over Vimmers Ordkløver (fantastisk fundet på).
    Så vi ville eeeeeelske at vinde en af Hr. Skægs cd’er 🙂

  10. kirsten 19. november 2010 at 16:51 - Reply

    det ville være en super ting at vinde.så kunne min venindes dreng på 5
    låne den indtil mit barnebarn blev stor nok. så ville der være flere der fik glæde af den.

  11. BETINA 19. november 2010 at 17:13 - Reply

    Selv om Noah kun er 2 mdr gammel, så har han allerede en udpræget interesse i musik, og vi får os tit en lille svingom hjemme i dagligstuen med Michael Jackson på anlægget!:)

  12. Hanna Dora masdottir 19. november 2010 at 17:25 - Reply

    Min dreng på 5 og pige på 3 elsker at lære nye tinger og elsker musik, boger og dans.
    Vi ville være så glad at vinde en af Hr. Skægs Cd’er.

    Hilsen fra Island.

  13. Josephine 19. november 2010 at 20:16 - Reply

    Vores 2 drenge ÆLSKER Skæg med tal og bogstaver, det vil være et stort hit med denne cd der straks må på den lange ønskeseddel.

  14. Marianne 19. november 2010 at 21:51 - Reply

    Skæg med Bogstaver styrer. Det drager både Viggo på to år og Sally på Fire. 🙂

  15. Katrine 20. november 2010 at 00:40 - Reply

    min datter har altid elsket musik og har været interreseret i bogstaverne siden hun var helt lille… – vi fik kommenterer fra vuggestuen om at aldrig har de set en etårig være så optaget af en bog om bogstaver 🙂

    og hr. skæg har været et hit siden hun først så ham (i skæg med tal) og nu med bogstaverne er det stadig et hit, selvom hun kun er 3½ 🙂

  16. Lis 20. november 2010 at 03:37 - Reply

    Min søn han synger med på stort set alt hvad der kan synges med på (O; Og så synes mor jo at hr Skæg er fantastisk (O;

  17. Calla 20. november 2010 at 15:20 - Reply

    Herhjemme slutter eftermiddagen med sang og dans på stuegulvet og her er Hr. Skæg også et hit! Den store på snart 3 hopper og danser, til stor fryd for lillesøster som rokker og danser med. Og der skråles med på alt fra ‘Lille Peter edderkop’ til ‘Taxa’! Den store er meget glad for musik, og ynder at nynne eller synge det meste af tiden herhjemme – de er sød musik i hendes forældres ører 🙂

    Når vi sidder ved computeren bliver hele tastaturet repeteret takket være Hr. Skæg 😉

  18. Pia Heidemann 20. november 2010 at 17:46 - Reply

    Herhjemme er dagen fyldt med sang og musik…. Og både børn og voksne ser alle gerne med når Hr. skæg kommer på skærmen… Forleden dag, kom min mand nynnende hjem, jeg kunne ikke lade vær med at trække på smilebåndet da jeg måtte fortælle ham, det var titel sangen til skæg med bogstaver… Så vi er alle faldet or den høje lang skægede mand med de skøre påfund.

  19. marianne nielsen 20. november 2010 at 21:50 - Reply

    vil virkelig gerne vinde cdén , da den simpelthen er genial

  20. Karina 20. november 2010 at 21:51 - Reply

    Også er vores store pige glad for hr Skæg – og er i fuld sving med at øve sig i at skrive 🙂

  21. Amanda Stage 20. november 2010 at 22:25 - Reply

    min søn på 2 år ser altid Hr. Skæg i fjernsynet, han er ellers ikke så interesseret i at se tv, men musik danser han altid til! Han bliver så glad når han hører musik, men han har desværre ikke så mange cd’er endnu

  22. kristina 21. november 2010 at 14:19 - Reply

    knægten på 5 som skal i skole til sommer interesserer sig rigtigt meget for bogstaver, så ville da være en skøn gave

  23. Karen 21. november 2010 at 20:53 - Reply

    Vores datter Sofie på 3½ er vild med bogstaver og Hr. Skæg – Faktisk er hendes højeste ønsker er være et af de børn som hjælper Hr. Skæg med at finde bogstaverne. Dem ser hun virkelig op til 😉
    Herhjemme leger vi tit legen hvor Hr. Skæg (Læs: Far el. Mor) skal gætte min datters “hemmelige” navn så hun finder tit på nye navne. I øjeblikket er navnet Viola et stort hit og hun finder Vanter, ispind, Olie, Larven og armbånd frem og lægger op på rad og række 😉

  24. Torill 22. november 2010 at 11:45 - Reply

    Hej.
    Min datter på 3 år er vild med bogstaver, tal og Hr.Skæg! Hun kan allerede mange bogstaver og når hun møder nye mennesker så har hun altid tre spørgsmål: 1) Hvad hedder damen/han? 2); Hvor mange år er han?; og 3) Hvilken bogstav har du?! Når Hr.Skæg er i fjernsynet er hun helt i en egen verden, og så skal man altså ikke forstyrre. Hun er med på det han laver og svarer villig væk på spørgsmål og griner højt når han danser “bogstavdans”. Da hun er meget sensitiv i forhold til store menneskemængder og larm (hun er født meget for tidlig) kan vi ikke tage hende med for at se Hr.Skægs show i Fields, en CD vil dog være en god erstatning:)
    Jeg krydser fingre:)

  25. Rikke 22. november 2010 at 12:26 - Reply

    Min dreng elsker musik og sang så dette ville være en oplagt julegave til ham. Han vil nyde det 🙂

  26. pernille bang 22. november 2010 at 20:41 - Reply

    Den må vi bare vinde herhjemme, hvor alle ungerne bare elsker hr. skæg…

  27. Camilla 22. november 2010 at 21:44 - Reply

    Ihhh hvor herligt. Der vil blive taget varmt imod Hr Skæg i vores lille hjem, hvor vores søn og hans mor vil nyde at synge med på alle sangene 🙂

  28. Allan 23. november 2010 at 12:06 - Reply

    Min dreng på 3½ år er meget interesseret i bogstaver, så ville være dejligt at vinde cden til ham.

  29. Camilla 23. november 2010 at 16:09 - Reply

    S står for:

    SKÆG og for
    SAMUEL på 4 år (der netop har lært om S i sit navn af hr. Skæg!)

    S står også for:

    SUPER SKØNT at kunne vinde hr. Skæg cd og for
    BORD (i følge Samuel på 4 år, som måske netop trænger til at høre lidt mere om tal og bogstaver ;-))

  30. anne 23. november 2010 at 23:20 - Reply

    Min datter elsker skæg. For et stykke tid siden mødte hun ham i bussen,(så han findes i virkeligheden! Men hans skæg var lidt kortere), og han stod ovenikøbet af ved samme stoppested. Så fik hun lov at sidde på skødet og blive fotograferet, det var et stort hit. Desuden elsker hun alt med tal og bogstaver og musik, så den cd ville hun blive henrykt over at få.

  31. jeanette 25. november 2010 at 23:13 - Reply

    mine sønner er vilde med hr. skæg, så denne ville være super at kunne give dem

  32. Margrethe 26. november 2010 at 10:58 - Reply

    Hej. Min datter er vild med Skæg. Hun skynder sig altid op og danse når hun kan høre han kommer i fjernsyn for dig så det ville da bare være skæppe skønt at kunne vinde CD’en til hende 🙂

  33. Agnete 26. november 2010 at 13:08 - Reply

    Min søn kender ikke Skæg, men vil meget gerne lære ham at kende via denne CD

  34. John Christensen 23. december 2011 at 00:11 - Reply

    Det er 165 år siden’ der er nogen der har forsøgt at sætte det latinske alfabet over på nogle tastknapper, den gang var der kun plads til et bogstav så det blev det STORE bogstav der kom til at sidde der..

    Men i gennem tiden, har man glemt at der er 2 tyber af samme bogstav, det er bare aldrig fulgt med i en produktion på vores computer.

    En kæmpe fejl’ men det er ændret med Alfabet tastaturet, som lige har vundet
    EU’s sprogpris 2011.

Leave A Comment