Skøn bog af Sebastian Klein: Verdens 100 vildeste dyr

Denne artikel er sponsoreret

Jeg hører ikke meget P1 – det vil være løgn at sige andet. Af uransagelige årsager følger jeg dog P1 på facebook! Og her gik det op for mig, at et af min barndoms idoler faktisk har haft sin gang netop på P1, siden han forsvandt fra TV. Nemlig Jens Olesen. Jeg elsker hans stemme, og nød at se TV-udsendelser med ham, hvor han delte ud af sin enorme viden om dyr, og viste hvor skrap han var til at tegne samme dyr – alt imens han talte løs.

Åbenbart har Jens Olesen gennem mange år været været på “Natursyn” i radioens P1. Det fandt jeg ud af, da han stoppede! De udsendte flere små videoklip på fra hans sidste dag på radioen. Ret hyggeligt!

jens ole
Billedet her er klippet fra P1 på facebook januar 2015.

Jeg husker ikke helt, fra min barndom, i hvilke år og hvordan de to dyreksperter Jens Olesen og Poul Thomsen egentlig adskilte sig fra hinanden… Jo, Poul Thomsen tegnede ikke. Og så havde han en hund, der hed Balder. Måske fokuserede han også på danske dyr… Kæledyr?

Jeg opkaldte nemlig min egen tøjhund efter Balder, kan jeg huske. Mine forældre har stadig den tøjhund!

Nutidens dyreekspert
“En der har styr på dyr,” kalder mine børn Sebastian Klein. Er ret sikker på, at han også har styr på mange andre ting, men han er vel vores børns dyreekspert i TV? Og nu har han udgivet en bog. Er der ikke noget med, at en bog skal der til, før man rigtig kan kalde sig ekspert?!

Sebastian Klein

Uanset hvad, så er bogen Verdens 100 vildeste dyr – de største, de sjoveste, de mærkeligste og de farligste dyr – en rigtig god bog. Hvert dyr har et opslag i bogen. Der er brugt mest plads på billeder og knap så meget på tekst. Ved hvert dyr er er der en faktaboks, der fortæller om dyrets levetid, vægt, føde etc. Perfekt godnatlæsning. Vi når nemt en håndfuld dyr hver aften, og går således væsentlig klogere i seng!

Bogen er fyldt med fotos, fakta og sjove historier til børn, der elsker dyr.

Mon ikke bogen kan lånes på biblioteket? Den kan naturligvis købes. Bl.a. hos SAXO.com. Pris: 175 kr. Bogen er udgivet oktober 2014.

2017-06-17T04:41:14+00:00

Leave A Comment