Den 31. januar er der Store Lusedag. Den valgte min ældste datter så at fejre på forskud, så lørdag d. 29. januar kløede hun meget i håret og jeg panikkede. Kunne umiddelbart ikke se noget i hendes hår – men det kunne hendes far. Argh! Jeg havde da set skiltene i fritidshjemmet “Her er lus – kæm dit barn”, men dem registrerede jeg blot, for vi har 7-9-13 aldrig haft lus. Trods mange “luse-advarselsskilte” i børnehaven gennem tiden.

Jeg kunne ikke ved første øjekast få øje på lus i min datters hår – men det kunne hendes far til gengæld!
Bug Buster og balsam
Jeg kørte på apoteket efter et Bug Buster sæt, som jeg er blevet anbefalet. Sættet består “kun” af forskellige typer tættekamme, og det er netop pointen. Ikke kemi. Intet luseshampoo eller spray. Du skal blot bruge balsam, så det ikke gør ondt at få håret kæmmet.
Jeg købte dette Bug Buster Kit på apoteket for 110 kr. Det kan også købes online. Bl.a. hos Med24. Godt at have liggende på lager, vil jeg sige. Nu. For tænk at opdage lus en lørdag aften!! Bug Buster kammene er ikke engangs. Kan bruges igen og igen.
Vådt hår gør lusene passive
Håret SKAL være vådt, når du kæmmer. Det gør lusene passive, og de er nemme at frisere ud. Kæmmer du i tørt hår, kan lusene “springe rundt” og hoppe op i håret igen – eller i en andens hår.
Det fungerer super! Vi har kæmmet flittigt på daglig basis (selvom man vist egentlig ikke behøver HVER dag, for lusene har en vis livscyklus, der gør, at de/æggene udklækkes hver 3. dag…, så du skal bare kæmme hver 3. dag). Hul i det. Jeg kæmmede hver dag!! Var hys med de lus! Nu er de udryddet og det er rart.


Læs også
Hårvoks mod lus til børn
God hårshampoo og balsam uden kemi
![]()
Desinficering af hjem unødvendigt
I Bug Buster sættet stod der desuden, at det er en skrøne, at det er nødvendigt at vaske både bamse, sofapuder og gardiner! Ej heller nødvendigt at smide tøjet i fryseren etc. Lusene er mest pjattet med hovedbunde, så det er dér, de er!
Hverken jeg, farmand eller lillesøster fik lus. Dejligt! Har hørt (skrøne?), at lus, ligesom myg, foretrækker nogle mennesker frem for andre. En skoleveninde + moren får lus bare de er varslet, hvorimod lillesøsteren og faren aldrig bliver angrebet.

Vi har vasket den ene bamse (kramme-ko i vores tilfælde…), som vores datter sover op ad – ellers intet.








Jeg har heldigvis også på lykkeligste vis været fri for lus, både da jeg selv var barn og også i min søn på snart 6′s hår. Da jeg selv var ung, havde jeg henna i håret og var en gang med nogle venner til aflusning på Rigshospitalet, tror jeg det var (ja, det ku’ man dengang!) og der fik jeg at vide, at lus ikke kunne lide henna og det var derfor, jeg ikke havde lus. Ved ikke, om det er rigtigt, men nu er det gi’et videre. Man kan jo også få neutral henna, men det kræver også lidt at få det i håret på mindre børn, så jeg ved ikke, hvor godt et middel det er. Ellers har jeg hørt om en elektrisk lusekam, der giver lus stød og ikke er den mindste smule farlig for børn og heller ikke skadelig for miljøet. Den kan fåes hos http://www.worldcare.dk – og vist også hos Coop eller på nettorvet. Håber, I alle kommer af med lusene og vi stadig slipper for dem