Sukkerfri weekendlækkerier: Blåbærmuffins

Denne artikel er sponsoreret

Start weekenden med sukkerfri blåbærmuffins – de falder i god smag hos både store og små.

Opskriften er leveret til JuniorBusiness.dk af moderskabet.dk
Af moderskabet.dk

Opskrift blåbærmuffins

BLÅBÆRMUFFINS
Ca. 10 stykker

Ingredienser
• 140 g dadler
• 100 g mandler
• 100 g cashewnødder
• 100 g smør
• 3 små æg eller 2 store
• 4 tsk. Psyllium HUSK (loppefrøskaller)
• 1 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
• 100 g frosne blåbær

blåbærmuffins

Fremgangsmåde
Tø de frosne blåbær op i en si, så væden kan løbe fra. Det er vigtigt de ikke er for våde.

Blend mandler, cashewnødder og HUSK til mel i en blender eller foodprocessor. Tag nøddemelet op og blend dadlerne til en klistret masse. Hvis blenderen har svært ved at blende dadlerne alene, kan du tilsætte nogle af æggene. Husk at fjerne stenene fra dadlerne, hvis de, du bruger, er med sten.

Smelt smør i en lille gryde. Blend resten af ingredienserne undtagen blåbærrene sammen med nøddemel og dadler til dejen har en god konsistens.

Vend blåbærrene i dejen med en ske og fyld den i muffinforme. Ca. 2 spsk. i hver form. Bag 15-18 min. i ovnen ved 160 gr. varmluft.

Sådan undgår du skrigende børn
Rigtig mange børn har negative reaktioner på sukker. Det skyldes, at blodsukkeret stiger voldsomt, når vi har indtaget noget meget sukkerholdigt. Det varer dog kun kort og den store stigning er efterfulgt af et brat fald i blodsukkeret. Det er ligesom en rutsjebanetur. På toppen af rutsjebanen reagerer mange børn med hyperaktivitet, aggressivitet og kommer let i konflikt.

Når blodsukkeret er rutsjet helt i bund afløses tilstanden af tristhed, ’pivethed’, irritabilitet og træthed. Det er faktisk en form for tømmermænd, som børnene oplever, og som gør, at de får endnu mere lyst til sukker for at få blodsukkeret til at stige igen. Resultatet er et kronisk meget ustabilt blodsukker, der er årsag til ”umulige” børn.

Alt det undgår du ved at servere sukkerfri lækkerier for dig selv og dine børn.

Velbekomme og god rolig weekend!

Se også sidste uges opskrift på sundere chokolademousse!

blåbærmuffins

Om Moderskabet.dk
Moderskabet.dk skriver for JuniorBusiness.dk om legende let sundhed i hverdagen for børn og voksne. Vores motto er, at ALT tæller! I behøver ikke lægge hele jeres livsstil om på en gang og bruge oceaner af tid for at få sundhed ind i familiens liv. Start med det der er lettest for jer. F.eks.: Skift fredagsslikket ud med en lækker dessert sprængfyldt med cellefedt og andre gode næringsstoffer.

De næste fredage, vil vi give dig endnu flere lækkerier til en sund og hyggelig weekend uden sukkerchok!

2017-06-17T04:42:33+00:00

Leave A Comment