Sundere slik: Lav selv dine Bounty Bars

Denne artikel er sponsoreret

Alle kender vist den klassiske chokoladebar med kokos: Bounty Bar. Nu får du opskriften på, hvordan du laver dine egen Bounty Bars. En del sundere end dem, som du kan købe.

Af moderskabet.dk

Bounty

Opskrift på Bounty Bars
Giver 16 stk.

Ingredienser
• 100 g kokosolie
• 3 dl kokosmel
• 10 g kakaosmør (inden det smeltes) Søg på kakaosmør online, og du vi se, hvor det kan købes. Bl.a. i helsebutikker.
• 70 g smuttede eller blancherede mandler (mandler med skal kan også anvendes)
• 90 g friske dadler uden sten

Ingredienser bounty bars

Fremgangsmåde
Kokosolie og kakaosmør smeltes over svag varme i vandbad. Mandler blendes til mel. Tilsæt dadler og den smeltede kokosolie/kakaosmør og blend til en ensartet masse. Dadelmassen blandes i en skål med kokosmel.

Fordel kokosmassen i bunden af en form betrukket med film. Stilles i fryseren imens overtrækschokoladen laves.

Bounty Bars i bageform

Overtrækschokolade
Ingredienser:
• 40 g kakaosmør
• 15 g kokosolie
• 3 spsk. kakaopulver uden sukker
• 1 knsp fint salt
• ½ tsk vaniljepulver

Ingredienser overstrækschokolade

Fremgangsmåde
Smelt kakaosmør og kokosolie over svag varme i vandbad. Tilsæt salt, vaniljepulver og kakaopulver og rør rundt.
Tag kokosmassen ud af fryseren og læg den over på et skærebræt. Skær 16 bountystænger og dyb dem i chokoladen ved hjælp af to gafler.

Stilles i fryseren i 10 minutter. Processen gentages i alt 3 gange, så bountystængerne får 3 lag chokolade.

Da der er kokosolie og kakaosmør i både fyld og chokolade, bør de opbevares på køl eller i fryseren til de serveres. Kokosolien smelter ved 24 grader og kan derfor godt blive blødt, hvis de nu mod forventning ikke skulle blive spist med det samme.

Bounty Bars hjemmelavet

Om Moderskabet.dk
Moderskabet.dk skriver for JuniorBusiness om legende let sundhed i hverdagen for børn og voksne. Vores motto er, at ALT tæller! I behøver ikke lægge hele jeres livsstil om på en gang og bruge oceaner af tid for at få sundhed ind i familiens liv. Start med det der er lettest for jer. F.eks. Skift fredagsslikket ud med en lækker dessert sprængfyldt med cellefedt og andre gode næringsstoffer.

Se flere opskrifter her på siden under Børnemad.

[ad]
2017-06-17T04:42:19+00:00

Leave A Comment