Tingfinder: isterninger i plastik

Så er min Tingfinder service blevet udfordret igen. Denne gang fra Tina, der søger “isterninger”, som ikke er af is, men af plastik, så de kan bruges som køleelementer i en madkasse (og andre gange til ikke at fortynde en drink).


Tina skriver:

Hejsa

Jeg leder efter nogle små fryse-elementer til min datters madkasse. Hun er netop begyndt i 0., så nu er der ikke længere mulighed for at opbevare maden på køl. Kom derfor til at tænke på, at jeg år tilbage havde set sådan nogle fine små og farverig frugtisterninger – sådan nogle m. væske indeni, så de kan fryses og bliver hårde. Når de så er hårde, kan de kommes i en drink og vil ikke fortynde det man drikker, da væsken jo er inden i. Tænkte, de ville være fine til at lægge i madkassen som fryse-elementer, de fylder ikke ret meget, man kan selv bestemme hvor gange man vil/kan have i og så er de farverige og sjove at se på. Kan du finde sådan nogen – og hvor køber man dem (helst på nettet). Eller har du andre idéer? Jeg er ikke interesseret i madkasser m. fryseelementer i.

Mvh.

Tina

Kære Tina

Jeg ved nøjagtig, hvad du søger- men alle de steder jeg kan finde, er der udsolgt.
Som f.eks. her:

Krukke-huset.dk (allernederst)

Eller også er isterningerne i plastik småperverse… ikke lige sagen til en børnemadpakke!

Alternativ (men jo unødigt “sjovt” i dette tilfælde): www.coolstuff.dk

Søg på tysk eller engelsk
Jeg kan finde masse isterninger af plastik, som kan genbruges igen og igen, når jeg søger på tysk engelsk. Bl.a. med: wiederverwendbar Eiswürfel og resuable icebubes.

Tyske sites:
www.tradoria.de

www.kauf-perfekt.de

Engelsk site: www.poundland.co.uk

Vi venter på dit tip!

Kom med dit tip om, hvor Tina (og alle andre læsere af JuniorBusiness.dk) kan købe isterninger af plastik. Formet som hjerter, fisk – eller hvad som helst, der er lidt sjovt for børn.

10 kommentarer

  1. Louise |

    Det er godt nok ikke isterninger, men hvis det er for at holde maden kold i skole/BH er der jo madkasser der er udstyret med køleelementer:
    http://www.inspiration.dk/produkt/244158/madkasse-a-break – kølelement: http://www.inspiration.dk/produkt/244307/koeleelement eller en anden mulighed: http://www.just2u.dk/product.asp?product=79 hvor man fryser drikkedunken, som så fungerer som køleelement …
    Der er garanteret andre versioner derude … :)

  2. Ja, det tænkte jeg også umiddelbart Louise, men hæfter mig ved, at Tina i sidste linje af sin mail skriver, at hun ikke ønsker madkasser med køleelementer.

    De virker ellers ret snedige; de kølende madkasser. Nogen der har prøvet dem? Virker de efter hensigten? Er det tunge at bære på?

    Tusind tak for din indsats Louise! Dejligt at du hjælper med! Det kan jo være, at Tine må “krybe til køleelementerne”, hvis ikke det lykkes at finde genanvendelige isterninger. :-)

  3. Louise |

    Arhh … ku’ være man skulle læse hele oplægget :D
    Fandt en test af dem på Politiken … hvor deres eneste anke var at der kunne opstå kondens: http://politiken.dk/tjek/dagligliv/forbrugtest/testborn/tboernartikel/article355491.ece
    … men har ikke selv prøvet dem :)

  4. Tine |

    Jeg har fundet det firkantede isterninger i forskellige farver i Superbrugsen for et par uger siden.

  5. liselotte |

    jeg har købt nogen på qxl, for ikke så længe siden, altså de var ubrugte, men jeg kan desværre ikke finde nogen lige nu, men det er måske hværd at holde øje med, mener jeg gav 5 kr for 20 stk.

  6. ditte |

    Jeg har købt nogle i “Tiger” i Lyngby, i lyserød, lilla, grøn, gul og orange…tror jeg fik 6 stk for en flad 10′er:)
    De er et hit herhjemmme

  7. Tine, Liselotte og Ditte – tusind tak for godt tip! Håber Tina er på vej ud i byen (eller på QXL) for at indkøbe isterningerne af plast.

    Jeg tænkte nok, at butikker som Tiger og Søstrene Grenes kunne have dem. Har tjekket deres hjemmesider, men der er de ikke. Så af sted til de fysiske butikker.

    Tak for gode input! :-)

  8. Tina Nørgaard |

    Hej alle

    Tusinde tak for Jeres indsats. Jeg vil kigge i Tiger i dag, håber jeg findet noget fint. Ellers må jeg prøve ét af de andre forslag.

    Men igen, tusinde tak for I har taget Jer tid (:-)

    mvh. Tina

  9. Tina Nørgaard |

    Øv – ingen gevinst. Har d.d. været i Tiger, Søstrene Greene og Fætter BR.
    Så har jeg prøvet trendsales, for dér har jeg set dem, men nåede ikke at købe, før de var væk igen, hmmm. Har også lige tjekket qxl, her var heller ikke noget.
    Må prøve i SuperBrugsen. øv, hvor besværligt.
    mvh. Tina

  10. Ja, det må du nok sige Tina. Meget besværligt! Mærkeligt at det er en vare, der er SÅ svær at få i Danmark.

    Jeg har dig/din efterlysning i baghovedet, når jeg pisker rundt omkring og skal nok give lyd, når jeg spotter isterninger i plast. Hvad enten det blive i den fysiske eller virtuelle verden. :-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.