Den succesfulde danske børnebogsserie Troldeliv findes nu også som applikation til iPad, iPhone og iPod. Og efter kun to dage strøg den direkte ind på Top 10. Dermed lægger Troldeliv sig fint i sporet på Lindhardt og Ringhofs H.C. Andersen app, som alene i år er blevet downloadet 80.000 gange, hvilket er en kæmpe succes for en dansk bog-applikation.

“Det glæder os selvfølgelig meget, at så mange allerede har hentet Troldeliv applikationen, for det er et fantastisk univers, som vi gerne vil fortælle til alle børn og voksne.
Dem der bruger mere tid digitalt end foran bogen kan nu også få en superfed oplevelse med nogle skønne fortællinger,”siger Mads Esper Larsen, digital projektleder hos Lindhardt og Ringhof.

Troldeliv er fortællingen om tvillingerne Paja og Pajkos oplevelser i troldeskoven, og de dejlige historier er læst op af Ellen Hillingsø.
Alle kan downloade app’en gratis, og den første fortælling er også gratis. De næste tre eventyr koster 30 kr. stykket eller 69 kroner samlet.
Troldeliv er skabt af forfatteren Sissel Bøe og tegneren og filmskaberen Peter Madsen, som er kendt for tegneserien og filmen Valhalla. Målgruppen er fra tre år op opefter, og der findes ind til videre 8 bøger i serien – den nyeste ”Heksen” er netop udkommet.
”Det er spændende at arbejde med Troldeliv som applikation, for det giver mulighed for mere dynamiske illustrationer, der giver en ny dimension og en anden oplevelse end bogen. Forhåbentlig får vi på den måde fat på de teknik-interesserede fædre, som ikke går så tit på biblioteket eller hos boghandleren,” siger Peter Madsen.
Få app’en gratis i App Store: Søg på ”Troldeliv”
Troldeliv 8: Heksen
Seneste Troldeliv i bogform er: Heksen.

Pris: 99,95 DKK hos SAXO.com
Pajko har set heksene suse af sted på deres magiske koste. Det vil han også! Derfor beslutter han sig for at opsøge en heks. Måske vil hun lære ham, hvordan man gør? Men Paja forsøger at få Pajko på bedre tanker. Hun har nemlig hørt, at hekse spiser troldesjæle…
Troldeliv er fortællingerne om tvillinger Paja og Pajko, som tumler rundt på eventyr i troldeskoven, og om deres store familie, som bor i troldehulen under det gamle egetræ.
Andre bøger i Troldeliv-serien
Rødder
Bedstevenner
Spor
Mit eller dit?
Festen
Sov godt, Pajko!
Er det sandt?
Bøgerne er hver på 40 sider indbundet (hardcover)
Pris: 99,95 DKK hos SAXO.com




