Ferien står for døren, og for mange betyder det korte eller længere køreture. Ikke sjovt, hvis børnene på bagsædet er plaget af køresyge. Og hvor kom den køresyge pludselig fra? Som baby var da der intet i vejen på køreturen!

Årsagen er, at babyer ikke så tit bliver køresyge fordi deres nervesystem endnu ikke er udviklet til at forene informationerne fra balancecenteret med det, som øjnene registrerer – og så opstår der ikke nogen uoverensstemmelse. Og det er netop uoverensstemmelse i balancecentret, der giver ubehag og kvalme.
Køresyge opstår, når der opstår uoverensstemmelse mellem det, som kroppens balancecenter registrerer – for eksempel at vejen drejer – og så det, som øjnene registrerer – måske sidder barnet og læser. Kroppen har svært ved at tolke de modstridende oplysninger fra det, man ser og mærker, og så bliver man køresyg. Kvalme, opkastning, døsighed og hovedpine – og det topper ved 11-12 års alderen. Børn bliver altså letter køresyge end voksne, fordi hjernen ikke er helt modnet endnu.
Kilde: DR
Tips til at undgå køresyge
Du behøver ikke at løbe på apoteket og straks købe køresygetabletter. Start med nedenstående tips, og så om ikke det gør en positiv forskel!
• Holde pauser på køreturen
• Spise en smule
• Drik noget koldt
• Få lidt frisk luft ind i bilen
• Sov gerne i bilen
Kig ud – det bedste børnene kan gøre
Få børnene til at kigge ud ad vinduet imens I kører. For så er der ikke længere uoverensstemmelse mellem det, øjnene ser, og det som ligevægtsorganet registrerer. Det er altså vigtigt at følge med i, hvad der sker uden for bilen, hvis man vil undgå køresyge.
Medicin mod køresyge
Hvis ovenstående ikke afhjælper køresyge så findes der to forskellige slags medicin, der kan hjælpe. Antihistaminer, der findes som tabletter. Dem kan du få i håndkøb, og så er der et plaster med et stof, der også virker mod transportsyge. Plastrene er på recept, og kan bruges til børn over 10 år. Piller tages en halv til en hel time for køreturen. Plasteret sættes bag øret 5-6 timer før.
Seaband mod køresyge
Af Therese, der er kvinden bag mingraviditet.dk er jeg blevet anbefalet Seaband mod køresyge. Hendes børn bliver køresyge, og har haft stor glæde af Seaband, som fuldstændig fjernede køresygen! Læs mere om Seaband her.
Læs også om køresyge, eller transportsyge, på siden Sygeboern.dk


