Vedligeholdelse af badebassinet

Når sommervejret helt er kommet til landet, er det rart at kunne soppe eller svømme rundt i et badebassin i sin egen have.
De mindste soppebassiner er på 60-120 liter, mens de større er fra 5-40.000 liter. Det betyder selvfølgelig, at der er stor forskel på, hvad du skal være opmærksom på.

Juniorbusiness har her lavet en lille guide til forskellige badebassiner.

Vandet i vandbassinerne skal enten renses eller skiftes hver dag for at undgå bakterieproblemer.
Det er vigtigt at du gør dette, for selvom vandet ser rent ud, kan det sagtens være forurenet med sygdomsfremkaldende bakterier. I varmen formerer de sig lynhurtigt og giver derfor i løbet af kort tid risiko for diarre og hudinfektioner.

Forskel på vandpriser
Flere af de store badebassiner i handelen rummer 5.000 liter vand eller mere, så det er noget af en udskrivning, hvis bassinet hver dag skal fyldes op med rent postevand.
Prisen er forskellig kommune for kommune. I skrivende stund koster fx 5.000 liter vand i Odense 182,20 kr., i Århus 202,60 kr. og i København 216,65 kr.
Prisen pr. måned kan således i Københavns Kommune løbe op i hele 6.500 kr., hvis man – for at undgå de sygdomsfremkaldende bakterier – skifter vandet i bassinet hver dag.

Undgå at skifte vand
Uanset hvilket bassin du anskaffer, er det altså helt afgørende, at vandet renses grundigt – eller alternativt bliver udskiftet dagligt. Derfor er det vigtigt at vær opmærksom på, hvilken type pumpe, rensesæt og filtre der følger med bassinet.
Husk, at pumpens kapacitet skal modsvare bassinets størrelse. Ellers kommer du til at bruge alt for meget tid – eller uhensigtsmæssigt mange kemikalier – på at holde vandet rent.

De pumper, der følger med de billigste pooltilbud, er ikke altid effektive nok til at holde så meget vand rent, som poolen faktisk kan rumme. Pumpen bør kunne yde minimum 0,75 hk og skal have tilstrækkelig kapacitet til, at alt vandet filtreres hver anden til tredje time.

Et alternativ er at holde vandet rent med midler, som er enten med eller uden klor. Rensesæt findes både med eller uden klor, og Miljøstyrelsen anbefaler de klorfri rensesæt af hensyn til miljøet. Uanset hvilken type rensesæt du køber, er det meget vigtigt at følge brugsanvisningen, så vandet ikke bliver forurenet med bakterier.

Andre ting man skal være opmærksom på
Ifølge gældende EU-direktiv skal et badebassin være uden phtalater, hvis det er beregnet til børn under tre år. Dette skal du være opmærksom på, når du køber de mindre soppebassiner.

Hvis du skal købe et større badebassin, bør du kun købe bassiner der er lavet af hård plast, som f.eks. polyethylen. De har en bedre holdbarhed og er sikrere for mindre børn at lege i.

Ud over selve bassinet følger der i de fleste pakker en del ekstraudstyr med, heraf er det mest almindelige:
•    Gulvpresenning (afhængigt af bassintype)
•    Toppresenning eller låg til afdækning, når bassinet ikke anvendes
•    Stige
•    Filteranlæg og pumpe
•    Topvandsrenser og rensesæt med eller uden kemikalier.

Hvad koster det at vedligeholde og bruge et badebassin?

De helt store bassiner bruger lige så meget vand, som en gennemsnitsperson bruger på et år – ved blot én opfyldning. Miljøstyrelsen vurderer, at det koster cirka 1.000 kr. at fylde et bassin på 35.000 liter. Derudover er der en række faste udgifter forbundet med at have et stort bassin i brug. Der skal købes forskellige kemikalier til rensning samt til at justere vandets pH-værdi med. Prisen på rensekemikalier afhænger af bassinstørrelse og typen af rensning.
Dertil kommer naturligvis udgiften til den strøm, badebassinets pumpe anvender i løbet af en badesæson. Som tommelfingerregel kan du regne med, at det mindst koster 2.000 kr., inklusive udgift til vand, strøm og kemikalier, at bruge et stort bassin en sæson.

Hvordan tømmes bassinet?
Hvis du bruger et klorfrit rensesæt, kan vandet umiddelbart tømmes ud i haven, så græsset og bedene kan få en god vanding. Du skal dog være opmærksom på, at det kan kræve tilladelse fra kommunen at udlede så store mængder vand. Ring til din kommunes tekniske forvaltning, før du åbner for sluserne. Hvis du anvender et klorbaseret rensesæt, bør vandet ledes ud i kloaksystemet, så det kan blive renset. Bemærk også, at vandet fra større bassiner ikke må ledes ud i nedsivningsanlæg eller septiktanke, da der er risiko for tilstopning. I den forbindelse skal det nævnes, at bassiner kan have forskellige udledningsløsninger. Det kan være en fordel at vælge en model, hvor du kan tilslutte en haveslange el.lign., så det er muligt at fordele vandet bedre over et større areal.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.