VIND: Kom til eksklusiv forpremiere med Disney Junior

Denne artikel er sponsoreret

Disney film har altid betydet virkelig meget for mig. Både som barn og som voksen. Jeg elsker historierne, karaktererne og ikke mindst musikken. Lige siden min ældste søn Alfred blev født, har jeg glædet mig til, at han blev stor nok til at se Disney film – så havde jeg nemlig en undskyldning for at se dem alle igen.

Derudover elsker jeg at gå i biografen og nu er Alfred endelig stor nok til at komme med. YES hvor er det godt. Vi skal derfor uden tvivl afsted til forpremieren på den nye Disney film ‘Løvernes Garde: Brøler igen’ – og du og dine børn kan komme med os (eller altså vi behøver ikke følges :-).

I samarbejde med Disney Junior udlodder vi nemlig 4 stk billetter til den eksklusive forpremiere søndag d. 13. marts kl. 11 i Falkoner Biograf. Allerede kl. 10 åbner dørene, hvor der vil være hygge, ansigtsmaling, grønne popcorn og noget at drikke. Alle børn får desuden en lækker goodiebag. Filmen varer 45 min.

Og hvad er det så lige præcis vi skal ind at se. Den fantastiske fortælling om Disneys Løvernes Konge fortsætter i en helt ny tv-serie ‘Løvernes Garde’, som allerede er blevet en stor succes i USA. TV-serien indledes med filmen ‘Løvernes Garde – Brøler igen’, som får premiere på Disney Junior d. 25. marts kl. 17.15. TV-serien har premiere d. 9. april kl. 9 på Disney Junior.

I ’Løvernes Garde’ er vi tilbage på Kongesletten og følger den unge løve Kion, søn af Simba og Nala og lillebror til Kiara. Vi møder Kion, da han indtager lederrollen i Løvegarden, hvis vigtigste rolle er at opretholde orden på Kongesletten. Traditionelt har Løvegarden udelukkende bestået af løver, der er kendt som de modigste, hurtigste, stærkeste og mest skarpsynede dyr på savannen. Men Kion bryder med traditionen ved i stedet at udvælge sine nærmeste venner til opgaven: grævlingen Bunga, geparden Fuli, flodhesten Besthe og hejren Ono.

Filmplakat-610x305

Det jeg glæder mig mest til er gensynet med mange af de elskede karakterer fra ’Løvernes Konge,’  de dukker nemlig op på ny i både filmen og tv-serien. Heriblandt Mufasa, Timon, Pumba, Rafiki, Zazu og Kions storesøster Kiara. Og præcis som i ’Løvernes Konge’ er ’Løvernes Garde’ fyldt med fantastisk musik.

Hop ind på Disney Channels hjemmeside allerede nu og se en lille forsmag.

For at deltage i konkurrencen skal du hoppe ind på vores Facebook side og fortælle os, hvilken Disney film du holder allermest af. Vi trækker en heldig vinder af 4 billetter d. 1. marts.

2017-06-17T04:41:01+00:00

Leave A Comment