Vindere af Original Sprout hårprodukter

Så er det blevet tid til at trække de heldige vindere i konkurrencen om 5 sæt hårplejeprodukter fra Original Sprout. Fantastisk med alle de gode kommentarer. Tak for dem. Jeg har trukket 5 vindere her:

1. Calla med følgende kommentar:
Herhjemme er det lidt med blandede følelser, at den store får vasket hår! Der er ingen problemer i, at få shampooen i håret – hun elsker også, at få lov til selv at putte det i, men når det kommer til skylningen, er trunten i fuld gang med sin badeleg, og magter slet ikke at kigge op ad. Vi har prøvet at lokke med flyverne & fulene (hun kan kigge ud ad vinduet når hun kigger op), men intet er lykkedes endnu. Og stakkels pigebarn har SÅ meget og langt hår, så balsamen er svær at undvære! Jeg har endnu ikke kunne finde en leave-in conditioner, som ikke indeholder kemikalier, parabener osv. Jeg har overvejet, at købe en ‘hårskylle’kande, for at lette undskyldningen, men mon ikke hun bare lærer det med tiden???

2. Julie Arildsen med denne kommentar:
Hårvask fungerer selektivt herhjemme når det gælder vores ældste søn.
Samtidig med at håret blev længere og fik meget fylde, blev vores søn mere generet af vand i ansigtet. Og da bade og vand generelt (og bruseren i særdeleshed) aldrig har været en bragende succes, må vi være lidt snedige.

Der skal bruges:
1 3 årigt barn
1 badekar (valgfrit)
2 decilitermål eller lignende
Tørre klude
Nogle dråber shampoo
Tempereret vand – rigeligt.

Barn placeres i fyldt badekar, evt. akkompagneret med et assorteret antal badeænder, flydende plasticskibe og små ting der kan sprøjte med vand.
Moderen sniger nogle dråber shampoo i det ene decilitermål, som toppes med vand, så der er en sæbeholdig opløsning.
Barn ser mor med decilitermål, og kræver den straks udleveret. Man udleverer glad og fro det andet decilitermål, og barnet går straks i gang med at lege med afledningsmanøvren.
Derefter er det fint at lægge nakken tilbage og få sæbevandet nænsomt fordelt i lokkerne, masseret ind, og skyllet ud med nye påfyldninger af vand i bægeret.
Det fungerer fint at gøre det trinvist, vi er nu der hvor bade er sjove, og hvor evt. vand i øjne hurtigt tørres væk med tør klud – uden store scener.
Vores yngre søn kan vi vaske hår på uden de store krumspring.

3. Tove Pihls kommentar:
I vores lille brusekabine er vores to piger på henholdsvis 5 og 6 år som regel i bad samtidig. Der går en god leg i at samle skum fra det hår der bliver skyllet først på den ene og dernæst på den anden. Det betyder at håret altid bliver skyllet mægtig grundigt, da der bliver samlet skum til sidste dråbe….

4. Og Elin med denne kommentar:
Hej, hos os går det ikke så godt med hårvask. Egentlig så vaskes håret på den lille ret sjældent med shampoo, men kun med vand. Det fungerer faktisk fint, det vil sige, når han ikke har så beskidt hår. Men ud over det så ville det være super med noget shampoo man kan føle sig tryg ved at benytte. Også for os forældrene..

5. Den sidste vinder er Pernille Løkke Hansen. Læs hendes kommentar her:
Jeg har 2 dejlige drenge på 5 og 2 år, og der er ingen af dem, der har kunne lide at få vasket hår, problemet har altid været at de ikke kan lide at få vand i hovedet, lige meget om jeg bruger bruseren eller prøver at hælde vandet stille ned over dem med en kop, for at vaske shampooen ud. de elsker at komme i bad men det er ikke så hyggeligt når vi kommer til hårvasken, derfor er det godt at læse de råd der er på siden, og se om nogle af dem kan virker hos os.

Der er hårprodukter på vej til vinderne. Tillykke til Jer.

2 kommentarer

  1. Julie |

    Nu har vi prøvet produktet i en periode, og jeg kan sige noget kvalificeret om det.

    børsen er fantastisk! Den holder hvad den lover, langt hår er nemt at rede ud – og det uden skrig og tårer.
    Min søn vil selv rede hår med den nu.

    Shampooen er rigtig fin, og vi vasker nu hår på børnene uden problemer.
    Den har en sjov konsistens ift. hvad man normalt er vant til, pga det manglende skummemiddel.
    Men håret bliver fint, og man vænner sig hurtigt til at det er anderledes end hvad man “plejer”.
    Som bonusinfo kan jeg fortælle at min mand også bruger det nu :)

    Balsammen fik en veninde, som er meget glad for den.

    Detangleren står urørt – børsten er så fin at der simpelt hen ikke har været lejlighed til at prøve det.

    …tak for gaven, Heartbeans!

  2. Tusind tak for din tilbagemelding Julie! :-) Tror jeg må have den børste!!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.